TEKNISK REGULATIV
Regulativ for udførelse af varmeanlæg der er, eller ønskes tilsluttet Hjallerup Fjernvarmeværk
§ 1
Enhver henvendelse angående fjernvarmen i Hjallerup bedes rettet til Hjallerup Fjernvarmeværk
Gravensgade 18 9320 Hjallerup mellem Klokken 0800 og 1200
§ 2
Varmeværket etablerer forbindelsen fra gadeledning til og med stopventilerne i bygningen. Hvor andet ikke direkte er aftalt placeres stopventilerne umiddelbart indenfor ydermuren i bryggers eller andet tilsvarende rum.
§ 3
Varmeanlægget skal overalt udføres på en varmeteknisk som håndværksmæssig måde, og skal dimensioneres således , at der altid kan opnås en differencetemperatur der er på minimum 25 Gr.
Teknikrummet skal hvor andet ikke er aftalt udføres i overensstemmelse med de tekniske diagrammer.
Måleren skal anbringes inden for en afstend af højst 0,75 m fra indføringsventilerne.
I øvrigt skal anlægget være let tilgængeligt og let overskueligt med 1 meter fri plads foran.
Der skal overalt anvendes 1 klasses materialer, og montagen skal udføres omhyggeligt og håndværksmæssig korrekt.
Varmeanlægget skal udføres med aftapventiler og udluftninger i fornødent omfang. Snavssamlere skal anbringes på fremløbet umiddelbart efter indføringsventilerne og på returen umiddelbart før varmemåleren.
Hvor andet ikke er aftalt, skal der anvendes trykdifferens. I yderdistrikterne anbefales det at anbringe trykdifferencen på returledningen, idet der i modsat fald er til bøjlelighed til at udskille luft.
Anvendelse af gennemstrømningsvandvarmere sker udelukkende på eget ansvar, idet varmeværket ikke i alle tilfælde vil kunne garantere det fornødne differencetryk.
Hvis varmerør stålrør nedlægges i gulv, gårdsplads eller lignende stedet, som ikke er umiddelbart tilgængelige, skal alle rørsamlinger udføres ved svejsning.
Rørinstallationer som udføres af kobberrør og pex rør skal udføres som fordelersystem ,og alle samlinger skal være over gulv, eller andet tilgængeligt sted. Pex rør skal udføres som i rør i rør system.
Hjallerup Fjernvarme leverer indføringsbøjninger til brug for fjernvarmestikket ,og kan afhentes på varmecentralen , eller kan efter aftale leveres på byggepladsen.
Alle varmerør skal isoleres fra hinanden, og skal i kanaler og uopvarmede rum være isoleret efter ingeniørforeningens normer.
§ 4
Ved tilslutning af eksisterende anlæg forbeholder varmeværket sig ret til at kræve en varmeveksler installeret. I tilfælde af at solfanger eller ander alternativ energi tilsluttes fjernvarmeanlægget vil der altid skulle installeres en varmeveksler.
Hjallerup Fjernvarme tillader at en del af varmeforbruget opvarmes med alternetivt energi i henhold til varmelovens bestemmelser.
Før arbejdet på et varmeanlæg påbegyndes skal varmeindstallatøren til fjernvarmeværket indsende tilmelding vedrørnde arbejdets omfang. Dette gælder såvel nyanlæg som udvidelse eller ændring af bestående anlæg.
Varmeindstallatører er ligeledes pligtig at trykprøve ethvert nyanlæg i forbindelse med tilslutning etableres. Der skal ligeledes trykprøves efter reparationer og ændringer af bestående anlæg. Trykprøve skal foretages med mindst 6 bar koldtvandstryk i mindst 4 timer. Varmemesteren har ret til at overvære trykprøven ,hvorfor tidspunktet for prøvens sfholdelse skal meddeles varmeværket på tlf 98 28 13 92 eller vagttelefonen.
Varmeindstallatøren indestår med sin underskrift på færdigmeldingen for at trykprøven er foretaget, og at anlægget er fundet tæt og i orden.
Før et anlæg tilsluttes forsyningsledningerne skal anlægget renses for urenheder ved gennemskyldning med koldt vand. Når et anlæg tilsluttes forsyningsledningen, må det ikke være fyldt med råvand men skal fyldes med vand fra varmeværkets fremløbsledning i langsomt tempo.
Ved nyanlæg opsættes varmemåleren sammen med trykprøvning. Pasrør til indbygning kan afhentes på varmeværket hver dag inden middag.
§5
Bliver en varmeinstallatør vidende om mangler ved en varmeinstallation eller at der i varmeinstallationens indretning eller benyttelse forekommer eller er forekommet forhold, der forårsager tab for varmeværket eller virker forstyrende på driften, er den pågældende varmeinstallatør forpligtiget til omgående at anmelde forholdet til varmeværket.
Hvis varmeværket ved kontrolopmåling eller på anden måde konstaterer at der er foretaget udvidelse af en bestående ejendoms varmeanlæg, uden at denne udvidelse er anmeldt til selskabet , vil den pågældende forbruger blive afkrævet dobbelt tilslutningsafgift af den pågældende dagspris pr. m3 opvarmet rumfang.
Overtræder en varmeindstallatør de i dette regulativ fastsatte bestemmelser, anvender uegnede materialer eller afleverer et anlæg i håndværksmæssig dårlig udførelse, kan Hjallerup Fjernvarmeværks bestyrelse nægte vedkommende varmeinstallatør fortsat tilladelse til at arbejde på anlæg der er- eller ønskes- tilsluttet Hjallerup Fjernvarmeværk.
§6
Hjallerup Fjernvarmes bestyrelse forbeholder sig ret til at ændringer eller udvidelse af nærværende regulativ.